DKK opgave - en lille fortælling

Ja, jeg aner simpelthen ikke, hvordan jeg skal gribe det her an. Så nu springer jeg bare ud i det!

Enjoy :o)

_____________________________________________

At være ny på job i en børnehave, kræver at man har ben i næsen og tager ved lære af sine "begynderfejl". Det måtte jeg erkende, da jeg, en helt almindelig eftermiddag, fik til opgave at sørge for at blå gruppe fik eftermiddagsmad - uden hjælp fra pædagogen. Helt ærligt; piece of cake! (sådan tænkte jeg i hvert fald inden...)

Var nok lidt små-ør i knoppen, efter at have befriet 42 børn fra våde flyverdragter & snaskede vinterstøvler, men jeg fik da gennet de "blå børn" sammen og parkerede dem ved spisebordet i alrummet. Børnehaven har forresten madordning, hvilket vil sige, at børnene kan nyde både morgenmad, frokost og eftermiddagsmad i institutionen. Så altså det var ligesom bestemt på forhånd, hvad dagens menu bestod af. Jeg husker, at vi lige præcis den dag fik jordbærgrød. Jeg erindrede fra tidligere uger, at børnene var vilde med det. Så jeg gik i gang med at hælde den ene skålfuld op efter den næste. Da alle havde fået en portion, satte jeg mig ved bordet og sludrede lidt med ungerne.

Der gik godt og vel fem minutter, før en af drengene med store armbevægelser skubber tallerkenen fra sig og siger: "Mette, jeg kan ikke li' det!". Godt så, tænker jeg, hvad gør en klog? "Har du madpakke med?" får jeg spurgt. Knægten nikker ivrigt, og jeg beder ham hente den. Det er her de næste fire børn melder sig på banen. Én efter én skubber de til tallerkenerne og sidder med forvrængede miner, mens de venter på, at jeg skal sige de gyldne ord: "Hent din madpakke". De springer ned til blå's køleskab, og efterhånden som de kommer tilbage til bordet, går det op for mig, at jeg er blevet godt og grundigt snørret af en flok snedige fire årige! For hvordan kan jordbærgrød hamle op med mælkesnitter, knoppers & små lækre yoggi yoghurter?